Lægerne Engdraget

Klinikken, som indtil 15. juli 2024 hed Lægehuset Rudkøbing, har de senere år gennemgået et generationsskifte. Hans Eguia købte sig ind i klinikken i 2016 og med pensioneringen af tidligere læge Jan Vædele i 2022 købte Kenneth Boye Rasmussen sig ind i lægehuset samtidig trådte læge Hanne Rasmussen ud af ejerkredsen, men fortsatte som ansat læge i klinikken.

Således har Lægerne Engdraget nu 2 ejere, Hans og Kenneth.

Udover ejerlægerne er der ansat to speciallæger i almen medicin, en lægevikar, to sygeplejersker, en bioanalytiker, en social- og sundhedsassistent, to sekretærer som besidder hver deres sundhedsfaglige uddannelse, en kontorassistent samt en servicemedarbejder.

Vi er et lægehus med mange ansatte og en bred faglighed, derfor kan du opleve at nogle forløb gennemføres sammen med en sygeplejerske og andre hos en læge. Vi kan ikke love, at du bliver set af den samme behandler hver gang, men vi tilstræber dog, at patienter med komplicerede sygdomsforløb sikres kontinuitet.